I 1889 maler den fynske kunstner H.A. Brendekilde (1857-1942) sit monumentale værk Udslidt – et hovedværk i Kunstmuseum Brandts’ samling og i dansk kunsthistorie.
Brendekildes kunst bevæger sig mellem skildringer af landalmuens slid og mere idylliske motiver – med Udslidt som kronen på værket.
Nu er et længe savnet forarbejde til Udslidt dukket op i privateje. I maleriet Stensamlere møder vi den samme mand, men denne gang oprejst – som var han genopstået fra tragedien. Kunstmuseum Brandts har fået lov at låne værket, og det danner afsæt for en særophængning af museets Brendekilde-samling, suppleret med enkelte privatejede værker.
LÆS MERE OM H.A BRENDEKILDE HER
Ved oprettelse modtager du nyhedsbrev med tilbud og information om museets aktuelle og kommende udstillinger. Der sendes et nyhedsbrev ca. hver 3. uge.