Transparent

Tom Jørgensen: Det danske landskab

Kunstanmelder ved Jyllands Posten Tom Jørgensen holder foredrag om landskabsmaleriet gennem tiden.

Foredraget tager dig med på en rejse i det danske landskab gennem tiderne, med store navne som Johan Thomas Lundbye, P.S. Krøyer, Agnes Slott-Møller, Theodor Philipsen og Johannes Larsen - og centrale samtidskunstnere som Ulrik Møller, Astrid Kruse Jensen, Allan Otte og Finn Have.

Fra sidst i 1700-tallet, hvor landskabsmaleriet blev "opfundet" som selvstændig genre, er den danske natur blevet fortolket igen og igen. Med skiftende tider har tilgangen til naturen ændret sig - en udvikling, du også oplever i den aktuelle udstilling Landskaber, der folder motivet ud gennem en omfattende præsentation af ca. 100 malerier og fotografier fra museets egen samling. 

Tom Jørgensen er kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen og foredragsholder. Vi er glade for at præsentere dette foredrag i forbindelse med museets udstilling Landskaber.

Program
Mulighed for at se udstillingen Landskaber på egen hånd før eller efter foredraget
kl. 17.00-17.45: Foredrag i Kunstpausen
kl. 17.45-18.00: Pause
kl. 18.00-18.45: Foredrag i Kunstpausen

Praktisk
Torsdag den 28. april kl. 17-19
Pris 150,-
Medlemspris 75,- (op til 2 billetter)

Prisen er inkl. entré udstillingerne. Der er et begrænset antal pladser.

Køb billet til dette arrangement