Transparent

WORD // ANNA THYGESEN

WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 30. januar - 1. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!

Det er Christian fra banken
En tidlig mandag morgen ringer “Christian fra banken” til Anna Thygesen. Hun tror, han vil redde hende fra et hackerangreb, men i virkeligheden er han svindler, og få dage senere er hendes konto tømt.
I sin nye bog ’Det er Christian fra banken’ fortæller erhvervskvinden Anna Thygesen ærligt om selv at blive offer for digital svindel. Hun dykker ned i, hvorfor så mange oplever skam i forbindelse med lignende situationer, og hvordan stigmatisering gør det sværere at tale åbent om oplevelsen.
Med hjælp fra politiet og eksperter undersøger Thygesen hvordan svindlerne opererer, da hun mener at oplysning på området, giver et bedre udgangspunkt til at beskytte os mod digital svindel.
Oplægget er både en personlig beretning, et opgør med skyldfølelse og skam, og en praktisk guide til at tage kontrollen tilbage.

Om Anna Thygesen
(f. 1965) er en dansk erhvervskvinde, der i dag driver sit eget bureau, WeDoCommunication.
Hun har i over to årtier været en markant profil i den danske kommunikationsbranche, og har arbejdet som seniorrådgiver i nogle af Danmarks største PR- og kommunikationsbureauer, PrimeTime Kommunikation og Geelmuyden Kiese.
Hun har derudover hjulpet både offentlige institutioner og store virksomheder med at finde deres stemme og styrke deres budskaber.
Udover sit arbejde i kommunikationsbranchen, havde Anna Thygesen sin forfatterdebut i 2008 med sin satiriske håndbog, ’Anna T’s ABC’, og udkom så sent i september 2025 med sin nyeste bog, ’Det er Christian fra banken’.

Praktisk information
Du får adgang til dette event med en partout- eller dagsbillet til Word Festival efter først-til-mølle-princippet. Mød derfor gerne op i god tid før eventets start. Så er din chance for at få en plads større.

Vi kan af hensyn til sikkerhed, brandmyndigheder mm. ikke øge de angivne pladser til de enkelte scener. Til gengæld er alle scener i gåafstand fra hinanden, og derfor kan du opsøge andre events, hvis du oplever at gå forgæves til et arrangement.

Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.

Dato: Søndag den 1. februar
Tidspunkt: 14.15
Varighed: 30 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense

Køb billet til dette arrangement

  • Søndag den 1. februar 2026 kl. 14.15