WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 30. januar - 1. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!
Når sandheden kommer frem
Hvad sker der, når hemmelighederne slipper ud, og magten bliver udfordret?
I denne samtale mødes Iben Albinus og Christian Jensen med udgangspunkt i deres aktuelle bøger ’For rigets sikkerhed’ og ’Til sidst kommer det frem’.
Iben Albinus’ spændingsroman tager afsæt i virkelige hændelser i Forsvarets Efterretningstjeneste. Her hvirvles efterretningsofficeren Anna Hartmann ind i et farligt spil af loyalitet, whistleblowere og internationale magtkampe.
Hvor langt skal man gå for at forblive loyal?
Christian Jensen, chefredaktør på Dagbladet Politiken, giver med ’Til sidst kommer det frem’ et sjældent indblik bag de store afsløringer i dansk presse. Fra fortrolige møder med anonyme kilder til whistleblowere i verdensklasse viser han, hvordan modige stemmer har været afgørende for at udfordre magten.
Sammen sætter de ord på, hvad der sker, når skjulte sandheder ser dagens lys, og hvilken pris både systemer og enkeltpersoner betaler, når nogen tør tale højt.
Om Iben Albinus
(f. 1972) er en dansk forfatter og manuskriptforfatter, og har været med til at skrive flere tv-serier, heriblandt Sygeplejeskolen, Sommerdahl, Kometernes Jul og Den som dræber.
Ud over studier i Filmvidenskab og Journalitisk, er Albinus uddannet cand.mag i Engelsk og Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet.
I 2021 debuterede hun som romanforfatter med den anmelderroste spændingsroman ’Damaskus’, der er første bind i serien om Sigrid Melin. ’Damaskus’ vandt Det danske kriminalakademis debutantpris i 2022 og var desuden nomineret til Læsernes Bogpris og Blixenprisen.
Iben Albinus udkom med sin nyeste bog ’For rigets sikkerhed’ i september 2025.
Om Christian Jensen
(f. 1972) er en dansk journalist og redaktør.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999, hvorefter han blev ansat som journalist, redaktør og medlem af chefredaktionen på Berlingske. Efterfølgende sad han som ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Information frem til 2016, hvor han skiftede til stillingen som ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Politiken.
Christian Jensen udkom i september 2025 med bogen ’Til sidst kommer det frem’.
Praktisk information
Du får adgang til dette event med en partout- eller dagsbillet til Word Festival efter først-til-mølle-princippet. Mød derfor gerne op i god tid før eventets start. Så er din chance for at få en plads større.
Vi kan af hensyn til sikkerhed, brandmyndigheder mm. ikke øge de angivne pladser til de enkelte scener. Til gengæld er alle scener i gåafstand fra hinanden, og derfor kan du opsøge andre events, hvis du oplever at gå forgæves til et arrangement.
Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.
Dato: Lørdag den 31. januar
Tidspunkt: 14.40
Varighed: 60 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense