WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 30. januar - 1. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!
Biohack din energi
Hvordan skaber man mere energi i en tid, hvor alt dræner? Ifølge Jeanette Oxlund og Nickolai Damgaard er energi ikke noget, du får – det er noget, du skaber.
Med afsæt i deres nye bog Biohack din energi deler de to erfarne rådgivere og foredragsholdere deres gennemtestede værktøjer til at opnå mere overskud og robusthed. De afliver samtidig myten om, at biohacking er forbeholdt ekstremister, og viser, hvordan små justeringer i søvn, kost, motion, relationer og mindset kan give store forandringer.
Et inspirerende oplæg til dig, der gerne vil leve med mere energi og nysgerrighed og ikke bare overleve i hverdagen.
Om Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund
Jeanette Oxlund er en af Danmarks førende eksperter i mindfulness, stresshåndtering og performance.
Nickolai Damgaard er en af Danmarks førende biohackere, foredragsholder og coach med fokus på at optimere energi og præstation.
I mere end 15 år har de hjulpet ledere, eliteatleter og helt almindelige, travle mennesker med at finde en sundere og mere balanceret vej til det gode liv. Sammen driver de virksomheden Master of Energy.
Praktisk information
Du får adgang til dette event med en partout- eller dagsbillet til Word Festival efter først-til-mølle-princippet. Mød derfor gerne op i god tid før eventets start. Så er din chance for at få en plads større.
Vi kan af hensyn til sikkerhed, brandmyndigheder mm. ikke øge de angivne pladser til de enkelte scener. Til gengæld er alle scener i gåafstand fra hinanden, og derfor kan du opsøge andre events, hvis du oplever at gå forgæves til et arrangement.
Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.
Dato: Søndag den 1. februar
Tidspunkt: 11.00
Varighed: 45 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense