Transparent

WORD // VINCENT F. HENDRICKS

WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 30. januar - 1. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!

Det helt nødvendige
Hvad er det egentlig, vi har brug for, for at leve et meningsfuldt liv? Og hvordan lærer vi at skelne mellem det, vi stræber efter, og det der reelt er nødvendigt?
I sin nyeste bog ’Det helt nødvendige’ går professor i formel filosofi, Vincent F. Hendricks, tæt på de grundlæggende spørgsmål om livets mening og vores forestillinger om det gode liv. Med skarphed og humor minder han os om, at urealistiske forventninger kan skabe uro samt en følelse af utilstrækkelighed og rodløshed, og at vi må genfinde blikket for det, der reelt er nødvendigt for at skabe balance.
Til oplægget giver Hendricks et både tankevækkende og underholdende indblik i filosofiens bud på, hvordan vi kan finde opskriften på det meningsfulde liv.

Om Vincent F. Hendricks
(f. 1970) Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted.
Hendricks er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet ’Spræng boblen’, ’Fake News’, ’Kæmp for Kloden’ samt ’Nok om mig’, og han er en afholdt foredragsholder.
Han har vundet en række priser for sin forskning, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen.
Hendricks udkom med sin seneste bog, ’Det helt nødvendige’, i august 2025.

Praktisk information
Du får adgang til dette event med en partout- eller dagsbillet til Word Festival efter først-til-mølle-princippet. Mød derfor gerne op i god tid før eventets start. Så er din chance for at få en plads større.

Vi kan af hensyn til sikkerhed, brandmyndigheder mm. ikke øge de angivne pladser til de enkelte scener. Til gengæld er alle scener i gåafstand fra hinanden, og derfor kan du opsøge andre events, hvis du oplever at gå forgæves til et arrangement.

Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.

Dato: Søndag den 1. februar
Tidspunkt: 12.45
Varighed: 30 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense

Køb billet til dette arrangement

  • Søndag den 1. februar 2026 kl. 12.25