31.8.2018
30.12.2018

Photography to end all Photography

Fotobiennalen 2018

PRESSEMEDDELELSE

Åbningsarrangement finder sted den 30. august 2018 – kl. 17.00

For 2. gang afholdes en stor international fotobiennale på Brandts Museum for kunst & visuel kultur i samarbejde med Fotografisk Center i København og Galleri Image i Aarhus.

Fotobiennalen 2018 stiller skarpt på det manipulerede fotografi. De deltagende danske og internationale kunstnere skaber alle fantastiske fotografier, der ligner virkeligheden til forveksling. Ved nærmere eftersyn viser billederne sig at have de mest overraskende detaljer, der gør os usikre på, om det sete er virkelighed eller konstruktion. Præcis lige som utallige af de billeder, vi er omgivet af på sociale medier og andre platforme.

Udstillingen viser værker af:
Lykke Andersen, DK, Thomas Bangsted, DK, Morten Barker, DK, Kelli Conell, USA, Keith Cottingham, USA, Filip Dujardin, FR, Jeannette Ehlers, DK, Peter Funch, DK, Niklas Goldbach, DE, Beate Gütschow, DE, Craig Kalpakjian, USA, Yang Yong Liang, CH, Gerhard Mantz, DE, Osamu James Nakagawa, USA, Robert Overweg, NL, Jesper Rasmussen, DK, Johan Rosenmunthe, DK, Eva Stenram, GB, Myne Søe-Pedersen, DK, Ryan Trecartin, USA, Ebbe Stubb Wittrup, D

Hvordan ser det digitalt manipulerede fotografi ud anno 2018? Den fotografiske kultur har altid dyrket forestillingen om fotografiets ubesmittede evne til autentisk virkelighedsfremstilling, om end fotografiet alle dage har været en iscenesat konstruktion. I det digitalt manipulerede fotografi spiller computerens redigeringsværktøjer hovedrollen, og billedet skabes ved at sample og bearbejde billedinformation uden snærende bindinger til den virkelighed, billedet foregiver at repræsentere. Den direkte relation til den konkrete begivenhed foran et kamera – i det øjeblik billedinformationen blev genereret – er ophævet. Hvor det klassiske fotografi forholder sig til en bestemt lokalitet i et bestemt øjeblik, kan det manipulerede fotografi sammensætte flere rum og tidsforløb i samme billede. Det kan tage sig friheder, det klassiske fotografi ikke har.

Symposium
Fredag den 31. august 2018 – kl. 9.30-16.00 – i DGI- Byen, København

I forbindelse med udstillingerne afholder Fotobiennalen et symposium i København med en række store internationale navne som keynote speakers:
Geofrey Batchen, David Bate og Cecilia Grönberg samt en række af de deltagende kunstnere.

Internationalt online portfolio review
Når denne anden udgave af Fotobiennalen åbner i dette efterår, vil fotografer og fagfolk fra hele verden for første gang kunne deltage i et internationalt online portfolio review – et nyt samarbejde med Portfolio Dialogue. Et booking site lanceres i juni 2018 på www.portfoliodialogue.com. I hele september kan biennalens deltagende fotografer booke online reviews med et nøje udvalgt reviewer team.

Hent hele pressemeddelelsen i pdf-format her

For flere oplysninger, kontakt:
Kurator Anna Krogh | +45 2753 7015 | anna.krogh@brandts.dk

Udstillingen er støttet af:
Nordea Fonden
Odense Kommune
Slots- og Kulturstyrelsen
Brandts Erhverv

Yderligere informationer findes på:
https://brandts.dk/
http://www.fotografiskcenter.dk/
http://www.galleriimage.dk/index.php/dk/

Kelli Connell, Lakeside, 2016

Courtesy the artist

Download

Thomas Bangsted, Sopnes, 2017

Courtesy the artist & Gallery Tom Christoffersen

Download

Keith Cottingham Ice Cave Interior, 2006

Digitally constructed 3D model.
Courtesy the artist and Ronald Feldman Gallery, New York

Download

Eva Stenram, Calvalcade 3, 2015.

Courtesy the artist

Download

Jesper Rasmussen, Nordrhinwestfalen, 2017.

Courtesy the artist & Galerie Møller Witt

Download