Transparent

Selfie vs. portræt

permanent undervisningsforløb med tilhørende fotoworkshop

Pris: 750,- pr. hold

Varighed: 3 timer
Booking: Tlf. 2094 0580 eller 2753 7092  
Aldersgruppe: 3. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk 

Med kameraet i lommen er vi aldrig sene til at iscenesætte os selv. Selfies er eksempelvis et udtryk for, at vi bruger fotografiet mere end nogensinde til at fortælle, hvem vi er og hvordan vi gerne vil ses.
Kom med på en undersøgelse af forskelle og ligheder mellem portræt, selvportræt og selfies. Sammen ser vi på, hvad der gør en selfie eller et kunstværk interessant eller ligegyldigt. Hvilke historier fortæller billederne, hvem ser med, hvad vil kunstneren? Hvad er virkelighed, hvad er iscenesat og lader vi os narre?

I udstillingen Samlingen - 250 års dansk kunst ser vi på portrætter og selvportrætter og forsøger at blive kloge på, hvorfor selviscenesættelse altid har været dragende for os mennesker. Der bliver også tid til at diskutere, hvornår selviscenesættelse er kunst.
Til sidst rustes eleverne med kamera og redigeringsprogram, og kan nu give deres bud på et selviscenesættende portræt anno 2021.

Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, billedkunst og samfundsfag. Således lærer eleverne:

  • At bruge beskrivende og analytiske formuleringer

  • At få indblik i en specifik genre og dens fagbegreber

  • At forholde sig mundtligt til egne og andres medieproduktioner

  • At arbejde praktisk med fotografiet som udtryksform og lære om billedbehandlingens mulighed for at understøtte den kunstneriske intention

Udfyld formularen

Udfyld formularen herunder med de nødvendige data og vi vender tilbage med en accept af din forespørgsel.

Arrangement/Forløb/Event

Selfie vs. portræt
Tilmelding success Cookies og privatlivspolitik