Transparent
Fryd Frydendahl, Mælkebøtte (Dandelion)
Afsluttet

KIDS

02.12.2022
14.04.2024

Barnets udtrykskraft

I udstillingen KIDS vrimler det med børn: Søde børn, legesyge børn, ensomme børn, uskyldige børn og utilregnelige børn. Igennem århundreder er børn blevet skildret i kunsten: Fra kostbare malerier til fotografier, der har gjort billeder af børn til allemandseje. Med afsæt i Kunstmuseum Brandts store fotosamling af dansk og international kunstfotografi dykker vi ned i kunstens børneskildringer, der både viser romantiske idealer og stor kompleksitet.

I slutningen af 1700-tallet introducerer oplysningstidens filosoffer begrebet det romantiske barn , der i modsætning til den voksne, er uskyldigt og godt. Det romantiske barn bliver et hyppigt motiv i kunsten og dominerer stadig vores barneideal i dag. Men kunsten kan også præsentere os for tvetydige, provokerende og måske endda ubehagelige billeder af børn. Gennem det 20. århundrede har kunstens skildringer af børn ikke kun bekræftet forestillingen om det frie, legende og uskyldige barn. Skildringerne kan også udfordre idealerne og konfrontere os med barnets utilregnelighed, kompleksitet, livslyst og glimt i øjet.

I KIDS kan du opleve vigtige, rørende og tvetydige børnebilleder. Med over 70 værker af danske og internationale fotografer samt talrige historiske fotografier fra Kunstmuseum Brandts samling åbner vi op for barnets verden med en række af kunstfotografiets fornemste udøvere som Antanas Sutkus, Dag Alveng, Sally Mann, Fryd Frydendahl og William Eggleston.

Tak til