Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Booking: Herunder eller på tlf. 2753 7092
Aldersgruppe: 6. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
I en forbrugs- og billedkultur er vi allerede fra vores første leveår omgivet af reklamens billeder, og påvirkes af deres budskaber. Har du prøvet at have en jingle på hjernen i flere år? Eller blive grebet af følelsen af, at du MÅ eje et bestemt par sko? Har du følt genkendelighed ved et ellers helt nyt produkt?
Reklamens visuelle udtryk og billeder låner uhæmmet fra kunstens verden og de store fortællinger. Kom med på rundtur i flere af museets udstillinger og opdag kunstens og reklamens krydsfelt.
I dette undervisningsforløb taler vi om budskaber, målgrupper og virkemidler både med udgangspunkt i kendte og ukendte reklamer. Efter en tur rundt på museet er eleverne klar til dagens opgave: At udarbejde en kampagne for museet, tilegnet en bestemt målgruppe, der kan ændre denne målgruppes adfærd.
Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, billedkunst og samfundsfag.
Vi tilpasser forløbet efter målgruppen.