Transparent

INSPIRATIONSDAG FOR UNDERVISERE // SAMTIDSKUNSTENS POTENTIALE SOM LÆRINGSRUM

Inspirationsdag for undervisere

Som det inderste grundstof i al vores undervisning ligger en vekselvirkning af elevernes oplevelse af værkerne og elevernes egne skabelsesprocesser. Ind i det arbejder vi med en kombination af forskellige elementer som ’atmosfære’, ’ sanselige greb’, ’kropslig viden’ og et bredt spektrum af metodiske greb.
Disse elementer skaber grund for perspektiveringer og refleksioner, hvor børn og unge kan vinde fortrolighed, kundskaber og glæde i mødet med kunst.

Som eksternt læringsrum sigter vi på at eleverne kan vinde kompetencer der rækker ind i deres skoleliv og andre livssammenhænge. Med udgangspunkt i et dialogisk læringsrum ønsker vi at styrke både den enkelte elev og klassefælleskabet.

Efter introduktion til dagens emne og god kaffe, begynder vi denne sommerdag med introduktion til udstillingen Closelings af kunstneren Kinga Bartis, ved udstillingens kurator Linnea Szilas. Herfra går vi på opdagelse i udstillingens værker og udfolder vores egne kunstneriske undersøgelser med skitser og skulptur. Herefter kigger vi ind i andre af museets udstillinger, som en rejse gennem tid og kunstens mangfoldige spejlinger af verden.

Program

Kl. 09.00–09.30: Velkomst, kaffe & brød
Kl. 09.45–10.15: Udstillingsbesøg i Kinga Bartis
Closelings , ved kurator Linnea Szilas & Kunstformidler Lea Kirstine Møller
Kl. 10.15–11.15: Undervisningsøvelser i udstilling og formidlingsværksted
Kl. 11.15–12.00: Kaffe, kage – oplæg Lea Kirstine Møller & fælles samtale
Kl. 12.00: Mulighed for at besøge museets udstillinger på egen hånd.

Som afrunding af dagen vil kunstformidler og udviklingsansvarlig Lea Kirstine Møller, fortælle om museets undervisning, vores samarbejde med Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet og herfra invitere til fælles samtale.
Der er mulighed for at besøge museets udstillinger på egen hånd, efter endt program.

Arrangementet er gratis og inklusiv entré til museet og aktuelle udstillinger på dagen, men der vil blive pålagt et no show fee på 150 kr.
Venligst skriv til Lea Kirstine Møller på lea.moeller@brandts.dk ved afbud senest onsdag den 2. juli kl. 08.30.

Køb billet til dette arrangement

  • Onsdag den 2. juli 2025 kl. 09.00-12.00