MASKEWORKSHOP // CLAUDE CAHUN
BRODERI OG APPLIKATION MED I TRÅD MED VERDEN
Med sine maskerade-fotografier udfordrede Claude Cahun de konventionelle forestillinger om identitet og køn. Hun skabte sine kostumer med materialer og objekter hun fandt i hjemmet. Legende og dristig brød hun med de samfundsskabte konstruktioner og skabte en verden med surrealistiske træk.
Tag en lille bid med hjem, fra dit besøg på udstillingen
Under huden , og lav din egen teatralske maske. Vi skal brodere og sy med inspiration fra Cahuns legende univers og være med til at give nyt liv til de mangfoldige, kønsudfordrende og fortællende detaljer i hendes fotografier.
Til workshoppen vil nogle af de dygtige kvinder, samt den broderiansvarlige designer fra
I Tråd Med Verden , være til assistance - så du kan lave netop den maske, du ønsker dig.
Der vil blive stillet materiale, broderigarn, nåle, sakse etc. til rådighed under workshoppen. Hvis du ikke når at færdiggøre dit projekt, vil vi sørge for, at du får den viden, du skal bruge, for at kunne færdiggøre det derhjemme på egen hånd. Du vil også få det sidste broderigarn, du eventuelt skulle mangle med hjem.
Der vil være en halv times frokostpause, hvor det er muligt at købe frokost i museets café eller spise medbragt mad i værkstedet.