Transparent

Efterårsferie for hele familien

Museet har åbent alle dage i efterårsferien med masser af oplevelser for hele familien.

Kunstmuseum Brandts byder på oplevelser og kreativitet for børn og deres voksne i uge 42. Dyk også ned i udstillingsprogrammet og nyd frokosten i Kunstcafé Brandts .

Tip: Det kan være en fordel at booke tid på forhånd til sanseudstillingen.

Åbningstider i efterårsferien
11. oktober: 10.00 - 18.00
12. oktober: 10.00 - 17.00
13. oktober: 10.00 - 17.00
14. oktober: 10.00 - 17.00
15. oktober: 10.00 - 17.00
16. oktober: 10.00 - 20.00
17. oktober: 10.00 - 17.00
18. oktober: 10.00 - 18.00
19. oktober: 10.00 - 17.00

Sanseudstillingen

Er du klar til et sug i maven?
Efterårsferien er sidste chance for at opleve dette års anmelderroste sanseudstilling
Himmelspjæt & tankespring , som er målrettet børn i alderen 4 til 10 år og deres voksne.

Tag med på en forunderlig rejse gennem livets små og store øjeblikke. Følelsen af at være fysisk forbundet med det store kosmos kan man ikke nødvendigvis tænke sig til – den skal mærkes. Derfor må man som altid gerne pille og røre ved og klatre, udforske og lege på elementerne i årets sanseudstilling. Og der er også blevet plads til en vild vandring i højden, som du må fire dig ned fra ad en brandstang.

Tip: Det kan være en fordel at booke tid på forhånd til sanseudstillingen hjemmefra.

Book tidsbillet

Kreativ kunstpause

I udstillingen Den fantastiske bus kan I komme helt tæt på mere end 80 originale tegninger af kunstneren og børnebogsforfatteren Jakob Martin Strid.

Fortsæt i museets åbne familieværksted Spetaklet  hvor I kan fordybe jer i Strids tegnede univers med papir og farver - eller bare slappe af inde i den kæmpestore pære.

Der er også mulighed for at deltage i Forundringsværkstedet , hvor vi går på opdagelse i udstillingen Den Fantastiske Bus , H.C. Andersens eventyr og de fortællinger der findes i vores egne liv. Prisen for Forundringsværkstedet er 50 kr. når entre billetten er betalt.

Aldersgruppe 6 – 9 år og deres voksne.


Forundringsværksted

Den fantastiske bus

Jakob Martin Strid

Læs mere

Café med udsigt

Kaffe, kage og perleplader

Nyd frokosten på Kunstcafé Brandts eller udsigten fra pop-up caféen på toppen af museet.

Med et vue over byen kan du nyde kaffe, the, vand, vin, pølsehorn og sæsonens lækre kager. Og så kan både børn og deres voksne kreere deres egne små kunstværker i perleplader.

Få 10% rabat på mad og drikke, hvis du har årskort til Kunstmuseum Brandts.

Menu