Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Booking: Herunder eller på tlf. 2753 7092
Aldersgruppe: 6. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
Med afsæt i udstillingen Love, Lust & Freedom (indtil den 5.1.25) stiller vi skarpt på, hvordan fotografiet bruges til at skildre livet uden for normerne. Hvordan er normer om krop og køn med til at bestemme, hvad vi anser for acceptabelt? Og hvordan har kærlighed mellem mennesker gennem tiden været bestemt af skiftende forståelser af maskulinitet og femininitet?
I udstillingen fordyber vi os menneskeskildringer og fortællinger, hvor vi gennem forskellige opgaver får skabt dialog og tegninger om forvandlingsprocesser, normer og subkulturer.
I 3 timers forløbet skal vi, foruden at besøge udstillingen, arbejde videre med fotografiske opgaver og kønsnormer i vores fotoværksted.
Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, samfundsfag, billedkunst samt håndværk og design.
Vi tilpasser forløbet til målgruppen.