Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Booking: Herunder eller på tlf. 2753 7092
Aldersgruppe: 6. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
Vi har stadig en tendens til at forstå fotografiet som et sandhedsvidne – en dokumentation, der skal hjælpe os med at forstå verden. Men kan fotografiet indtage en anden rolle end som dokumentation? Hvad skal der til, for at et fotografi kan indtage rollen som kunstværk?
På museets vægge finder vi værker af fotografer, der bruger kameraet som pensel, og skaber tidsløse, mystiske, uforståelige og smukke fortællinger med deres fotografier. I analytisk og reflekterende dialog diskuterer vi hvornår man kan kalde foto for kunst.
I den efterfølgende fotoworkshop, må eleverne indstille øjnene til at se verdenen, ikke for hvad den er, men som et produkt af former og farver. Her skal de på opdagelse med kameraet efter de kunstværker, der gemmer sig i detaljer, rumlige miljøer og lysende øjeblikke.
Til slut viser de deres værker for hinanden, og vi diskuterer, om alle virkelig kan lave kunst blot ved at trykke på udløseren.
Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie og billedkunst.